Claybar - forklaring

Hvad er claybar?

Claybar er en form for ler, der hive snavs/partikler, der sidder særligt godt fast dybt ned lakken af.

Det er en særdeles effektiv japansk opfindelse, der gør at lakkens overflade kan blive HELT ren.

Men Claybar kommer med én væsentlig ulempe.

Du kan ikke undgå at der kommer mikroridser i lakken.

Hvornår skal jeg bruge en claybar?

Åh nej – mikroridser! Hvorfor så bruge claybar?

Ved at bruge en claybar kan du rengøre din lak i dybden. Hermed sikrer du at der intet nedfald er i lakken, og at lakken derfor er helt ren. 

Typisk benytter du claybar i forbindelse med at du skal til at polere din bil. Det kan både være i form af håndpolering eller med polermaskine.

Ved at claye bilen kommer der mindre skidt i din polerskive og du vil få et flottere slutresultat!

Valg af claybar

Når du skal vælge claybar så skal du som udgangspunkt gå efter et anerkendt brand. Som regel kan de fås i forskellige hårdheder. For langt de fleste anbefaler vi en medium claybar. Men vil du nørde den, kan den fås fra fin til aggressiv. 

Har du mange partikler, så bør du vælge en grov, da en fin vil opsamle for meget snavs.

Fin claybar

Auto Glanz Fin Claybar

Mellem claybar

Auto Glanz Mellem Claybar

Grov claybar

Auto Glanz Hård Claybar

Forberedelse inden brug af claybar

Inden du går i gang med at bruge claybar skal du sikre dig at bilen er nyvasket og tør. Det er en fordel hvis du først kemisk renser din bil ved at fjerne flyverust

Det er samtidig en fordel at fjerne de sorte pletter på bilen – også kendt som tjærepletter på bilen

Opdeling af claybar

En claybar kommer som regel i stykker af 100-200 gram. Ud fra denne størrelse kan du sagtens dele din claybar op i ca. 4 dele og det bør du gøre af 2 årsager:

  • Det gør det nemmere at arbejde med claybaren
  • Hvis du taber den – har du mere tilbage

Du kan vælge at klippe det over – eller du kan anstrenge dig lidt som Matthias her – og rive den over i 4 dele:

Bræk claybar op i dele

Herefter skal du have formet den til en flad pandekage. Du kan gøre det mellem dine håndflader. Er det meget svært kan du med fordel lægge den i varmt vand, så er den meget mere medgørlig. 

Start med at brug den på glas (dine bilruder), da du herved sikrer at den bliver helt flad og dermed kan følge konturen på lakken bedre:

Start med at gøre claybaren flad

Hvordan fungerer en claybar?

En claybar er den mest effektive måde at fjerne nedfald i lakken.

Den fungerer ved at opsamle urenheder den møder i leret. Det suger nærmest snavs i sig.  

Hvordan bruger jeg en claybar?

Du bruger claybaren sammen med clay lube.

Clay Lube er en sæbeblanding med særligt meget glidemiddel, som minimerer risikoen for at ridse lakken. Brug aldrig en claybar uden at benytte et glidemiddel, da du vil ridse lakken. 

Du bruger den ved at folde den sammen som en pandekage og derefter føre den hen over lakken i vertikale og horisontale bevægelser. 

På nogle farver biler kan det være svært at se på lakken om der er skidt tilbage – men du kan både mærke om den køre glat, og så kan du høre om den opsamler snavs eller kører helt lydløst over lakken. 

Først når den er helt lydløs, så er du noget til bunds i din rengøring af lakken. 

claybar på lakken

Der er et par vigtige ting når du benytter claybar: 

  • Sørg for rigeligt glidemiddel
  • Smid claybar ud hvis du taber den
  • Vend/fold den hyppigt

Det er vigtigt at du bruge rigeligt med Clay Lube undervejs – du må endelig ikke køre tørt, da det vil ridse bilen. 

Skulle du tabe claybaren på jorden undervejs (og det kan sagtens ske for den er glat!) så SKAL du smide den ud, da risikoen for at du har opsamlet snavs/sten fra jorden er alt for stor.

Af samme årsag deler du claybaren op i 4 dele, for at du har en ekstra del til når du taber den.

Sidst med ikke mindst vil du undervejs se at der samler sig partikler i leret. Når du ser dette, så fold eller vend leret til en ren side.  

Fold claybar

Hvor må jeg bruge claybar?

Du må bruge claybar på glas, lygteglas og lak. Undgå at bruge det på plast og andet med struktur. 

Hvornår er min claybar opbrugt?

Når du ikke længere kan vende din claybar til en ren side eller den begynder at smuldre – så er claybaren opbrugt og skal kasseres.

Fin claybar

Auto Glanz Fin Claybar

Mellem claybar

Auto Glanz Mellem Claybar

Grov claybar

Auto Glanz Hård Claybar

Ofte stillede spørgsmål om claybar

  • Ridser claybar min bil?

    Ja – claybar vil danne mikroridser i lakken.

  • Hvilken claybar skal jeg vælge?
    Til langt de fleste vil vi anbefale en medium claybar fra Auto Glanz.

  • Hvorfor er claybar så godt?
    Claybar fjerner effektivt nedfald i lakken som ikke kan fjernes med andre metoder.

Relaterede Artikler…

Undgå Kalkpletter efter bilvask

Undgå Kalkpletter efter bilvask

Kalk er én af dine værste fjender når du skal vaske bil. Men; Med et kalkfiltreringssystem fra Bigboi (der er udviklet specifikt til bilvask), undgår du fuldstændig kalk under din bilvask, så længe at vandet løber gennem systemet og håndtaget i begge sider er...

Gratis Bilvask

Gratis Bilvask

Hvem vil ikke gerne have GRATIS bilvask? Det kan lade sig gøre på 2 måder: Find et abonnement, der giver dig gratis bilvask Benyt vaskespanden på tanken med børsten - og vask hele din bil! Begge metoder vil vi fraråde. Hvorfor - og hvad vi anbefaler du gør i...

Vaskehal til kassevogn

Vaskehal til kassevogn

Én af udfordringerne med kassevogne er at det kan være svært at finde en vaskehal, som den passer ind i. Derfor kan du overveje om du skal gøre det selv - og ellers er du nødt til at høre ad på den enkelte tankstation / vaskehal, om din bil passer ind. Det kræver...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *