Det er ekstremt simpelt selv at rengøre sæderne i din bil og kan stort set ikke gøres forkert.
Der er derfor ingen grund til at overlade det til en professionel, for du får med garanti brug for at rengøre sæderne mere end én gang.
I denne guide viser vi dig præcist hvordan du gør, og hvad du kan forvente af slutresultat.
Her er hvad vi har brugt af udstyr i denne guide:
Derfor skal du rengøre dine sæder
Der kan være mange årsager til at du gerne vil have en sæderens.
Det kan være på grund af:
- Spild af væsker (kaffe, te, sodavand, milkshake)
- Opkast
- Lugtgener (f.eks. sved, røg eller andet)
- Pletter fra vand, der er tørret ind
Uanset årsagen, så kan du fjerne en stor del af pletterne med sæderens maskinen fra Bigboi, kombineret med en stofbørste og en god tekstilrens.
Vi garanterer – at når først du ser hvor beskidt vandet er fra sædet du rengør er – så får du lyst til at rengøre sæderne i din bil oftere end du har gjort tidligere!
Disse type pletter kan du fjerne fra dine sæder
Du kan fjerne langt det mest snavs fra dine stofsæder i bilen, og sikre et ensartet resultat efterfølgende.
Har du pletter der stammer fra fedt eller olie – skal du være opmærksom på at det ikke nødvendigvis fjernes.
Det er på mange måder ikke anderledes end de pletter du kan få af, på dit almindelige vasketøj.
Sådan rengør du dine sæder
Vi har taget udgangspunkt i et bilsæder i Anders’ Citröen C1, hvor der over tid er kommet nogle pletter og striber på sædet.
I dette tilfælde vide ikke præcist hvad pletterne er kommet fra – men fælles er at de er stort set væk efter behandling – bedøm selv ud fra billederne!
Trin 1: Støvsugning
Er sæderne særligt beskidt, så bør du støvsuge dem grundigt først.
Selv om tæpperenserene / sæderenseren fra Bigboi godt kan suge rester op fra sædet, så er det ikke dens primære opgave.
Trin 2: Sprøjt tekstilrens på sædet og bearbejd med børsten
Tekstilrensen sørger for at du har et rengøringsprodukt på sædet.
Fordel et jævnt lag (ca. 10- 15 sprøjt) på sædet og kom så koncentreret mængder tekstilrens, der hvor du kan se pletter med det blotte øje:
Herefter tager du stofbørsten og bearbejder stofsædet med børsten. Fokuser særligt der hvor der er pletter, men tag hele sædet med børsten.
Det kan skumme en anelse op og se lidt hvidt ud – det er helt normalt.
Trin 3: Benyt Bigboi sæderens maskinen
Det er her magien sker.
For sæderens maskinen kan søge al tekstilrensen ud af sædet og sikrer at snavset bliver suget op af sædet i stedet for at blive liggende nede i stoffet.
Maskinen fungerer meget simpelt.
Du fylder vand i rent vands beholderen og herefter starter du maskinen på tænd/sluk knappen på toppen.
Når du skal rengøre sædet med sæderenseren fungeret det ved at du trykker knappen på håndtaget ind for at komme lidt vand i sædet, hvorefter maskinen sørger for at suge det op igen, når du kommer hen over det.
Du kan sagtens køre over det samme område flere gange.
På grund af det gennemsigtige håndtag kan du følge med i om vandet, der suges op fortsat er snavset:
Når vandet ikke længere er snavset, skal du fortsætte med sæderenseren, men uden at spraye nyt vand ud med knappen på håndtaget.
Herved får du suget så meget overskydende vand op af sædet som muligt.
Trin 4 – Tørring
Som udgangspunkt skal du ikke aftørre yderligere, men blot lade sædet lufttørre.
Det vil sige at:
Sørg for at der er god udluftning. Det kan enten være ved at lade dørene stå åbne – eller lade vinduerne stå på klem. Det er vigtigt at der er mulighed for lidt cirkulation og frisk luft, så fugten kan komme ud af bilen.
Jeg vil gerne have en professionel rens af mine sæder
Hvis du efter at have læse denne guide ikke forestiller dig at du skal rense dine sæder, måtter, sofa, hynder, spisestole i stof mv. mere en én gang, så kan det godt svare sig at køre til en professionel.
Langt de fleste af vores professionelle kunder foretager også indvendig klargøring, herunder sæderens.
Find det komplette overblik over professionelle bilplejecentre her>>
Ofte stillede spørgsmål om sæderens
- Hvor ofte skal jeg rense mine sæder?
Rens dine sæder efter behov. Typisk vil det være en god idé at rense dem én gang om året.
- Hvordan beskytter jeg sæderne mod pletter i fremtiden?Den bedste måde at beskytte dine sæder er ved at imprægnere dem.
- Jeg får skimmelsvamp på mine sæderKommer der skimmelsvamp på dine bilsæder har du et fugtproblem i bilen, sandsynligvis pga. en utæthed. Det er et kendt problem på flere bilmodeller.
0 kommentarer