Hvad er flyverust på bil?
Flyverust på bilen er små metalpartikler, der er landet på lakken af din bil og som har sat sig fast i klarlakken på din bil.
Du ser det ved små røde prikker på lakken, der ligner rust, hvilket det egentlig også er.
Metalpartiklerne kommer fra andre biler / vejen / bremser, og kan ikke undgås. Det er mest tydeligt på en hvid bil, men rammer alle farver af biler.
Skal jeg fjerne flyverusten?
Hvis ikke du fjerner flyverusten, vil den med tiden gnave sig ned igennem klarlakken og basefarven, for til sidst at nå det rå metal, hvor det kan danne basis for decideret rustdannelse.
Det er derfor en fordel at fjerne det fra lakken.
Hvor ofte skal jeg fjerne flyverust?
Der findes ikke en fast regel for hvornår du skal gøre det, da det kommer meget an på hvor mange kilometer du kører og hvor din bil holder, når den holder stille.
Som eksempel kører Anders’ C1’er ca. 1.000 kilometer om ugen, og her vil der være fordelagtigt med en behandling for flyverust 1 gang om måneden.
For andre biler er det måske kun nødvendigt én gang hver 3. måned.
LÆS OGSÅ: Sådan fjerner du tjære fra bilen
Hvordan behandler jeg for flyverust?
Det er heldigvis nemt at behandle din bil for flyverust.
Du skal kun bruge 3 ting:
- En flyverustfjerner
- Evt. en microfiberklud
- Vand til afspulning af rester af flyverustfjerner
Sprøjt flyverustfjerner på enten enkelte områder, der skal behandles eller hele bilen. Undgå så vidt muligt at komme det på glas, lister mv, men hold dig til lakken på bilen:
Kort efter du har sprøjtet det på lakken vil du opleve at der kommer røde pletter på lakken (har du en sort bil er det svært at se).
Her bliver det særlig tydelig hvor der sidder flyverust på lakken:
Herefter kan du vælge at bearbejde området med en mikrofiber klud (sørg for at lakken er ren, hvis du gør det) eller du kan blot spule af med vand. Det må sidde et stykke tid, men må ikke tørre ind på lakken.
Er bilen hårdt ramt af flyverust kan det kræve flere behandlinger at få al flyverusten af.
Test af flyverustfjerner
Der findes flere forskellige flyverustfjernere på markedet. Vi har testet 3 af de mest populære i shoppen. Se den komplette test i denne video:
De 3 testede flyverustfjernere er:
- Auto Glanz Blood Tonic flyverustfjerner
- Good Stuff Iron Remover
- 26JPN Fallout (udgået)
Opsummeret er at Good Stuff har det bedste sprayhoved, men at Auto Glanz Blood Tonic er den mest effektive til at fjerne flyverust.
De kan alle fjerne flyverust på lakken effektivt.
Kunderne siger om Blood Tonic flyverustfjerner:
Jeg er imponeret, brugte dette for første gang på den kun 1 måned gamle bil, midlet alligevel lidt flyverust, så jeg er imponeret
Ofte stillede spørgsmål om flyverustfjerner til bil
- Hvorfor lugter flyverustfjernere?
Det aktive stof i flyverustfjerner har desværre ikke en særlig behagelig duft, men svært at komme uden om.
- Hvilken flyverustfjerner er mest effektiv til bil?I vores test var den mest effektive flyverustfjerner Auto Glanz Blood Tonic.
- Hvorfor skal jeg fjerne flyverust fra bilen?Ubehandlet flyverust kan over mange år danne grund for rustdannelse.
0 kommentarer