Anbefalede Produkter Til Amerikansk Bilvask
Hvad er fordelen ved American Car Wash?
Gør vi det på den rigtige måde i Danmark?
Eller bør du i stedet vaske din bil som amerikanerne?
Fordelene og ulemperne ved at vaske på den amerikanske metode får du her!
Se denne video hvor Matthias vasker sin Clio:
Sådan vasker du bilen “The American Way”
Du skal bruge:
- 2 Vaskespande
- En vaskehånd
- Skumlanse
- En shampoo, der er velegnet til brug i både spand og skumlanse
Og lad os så komme i gang.
Afspulning
Start med at spule så meget skidt af bilen som overhovedet muligt, med din højtryksrenser.
Det er vigtigt at du får fjernet så meget skidt som muligt, da eventuelle rester som der sidder vil du komme til at vaske oveni.
Så:
Sidder der fortsat småsten og andet, kan du altså risikere at ridse din lak.
Bland autoshampoo i skumlansen
Herefter blander du din autoshampoo i skumlansen. Det er vigtigt at du benytter en shampoo som er velegnet til brug i både skumlanse og i spanden. Sådanne en shampoo er eksempelvis CARPRO RESET.
Den lægger sig tykt på lakken, uden at glide for hurtigt af, hvilket er præcis det vi ønsker i en amerikansk bilvask.
Kom ca. 100 ml. Reset i skumlansen, fyld resten op med vand og skum bilen ind:
Ved en Renault Clio bruger du ca. halvdelen af indholdet i skumlansen og kan derfor tage resten og hælde i en vaskespand, som du så benytter som vaskespand efterfølgende.
Herefter går du i gang med selve vasken.
Og:
Her vil du mærke hvor ekstremt glat det er at køre henover – da du både har glidemiddel fra autoshampooen i spanden og fra det lag skum, der ligger på bilen i forvejen 😍
Spul herefter bilen af med rent vand:
Herefter er kun tilbage at aftørre bilen:
Fordele og ulemper ved den Amerikanske Vaskemetode
Med den amerikanske vaskemetode får du følgende fordele:
- Hurtig vask
- Godt med glidemiddel som minimerer risiko for ridser
- Du skal bruge færre forskellige produkter
Ulemperne ved den amerikanske vaskemetode er:
- Ikke velegnet til meget beskidte biler
- Shampoo’en er ikke udviklet til at være et forvaskeprodukt
Som du kan se på billedet er der fortsat lidt snavs tilbage på bilen, da vores testeksemplar var godt vinterbeskidt.
Så:
Er bilen særligt beskidt, vil vi nok ikke anbefale den amerikanske vaskemetode, medmindre at du f.eks. første foretager en kontaktløs bilvask.
Ofte spillede spørgsmål om Amerikansk Bilvask
- Kan jeg bruge enhver shampoo til Amerikansk Bilvask?
Nej – autoshampooen skal være udviklet til at kunne komme i skumlanse og vaskespand for at kunne bruges til Amerikansk Bilvask
- Er Amerikansk Bilvask bedre en normal bilvask?Hvilken vaskemetode, der er bedst kommer an på flere variable – herunder hvor beskidt bilen er og hvilke produkter, der benyttes.
0 kommentarer